Vi deler dine oplysninger med udvalgte tredjeparter, i det omfang det er nødvendigt for at levere platformen. Alle tredjeparter er databehandlere, der alene behandler oplysninger på vores vegne og efter vores instruks, medmindre andet er angivet nedenfor.
4.1 Stripe – betaling og abonnement
Vi anvender Stripe (Stripe, Inc., USA / Stripe Payments Europe, Ltd., Irland) til:
Opkrævning af abonnementsbetaling fra sælgere
Behandling af kundebetalinger via Stripe Checkout
Udbetaling til sælgere via Stripe Connect
Stripe er selvstændig dataansvarlig for de oplysninger, de behandler i forbindelse med betalingsgennemførelse og svindelforebyggelse. Se Stripes privatlivspolitik på stripe.com/privacy. Overførsel til USA sker på grundlag af EU's standardkontraktbestemmelser (SCC).
4.2 Mailgun – transaktionsmails
Vi bruger Mailgun (Mailgun Technologies, Inc., USA) til at sende transaktionsmails såsom ordrebekræftelser og invitationer. Dine kontaktoplysninger (navn og e-mail) videregives til Mailgun alene med det formål at levere disse mails. Overførsel til USA sker på grundlag af standardkontraktbestemmelser.
4.3 Sælgere – videregivelse af leveringsoplysninger
Når du afgiver en ordre, videregiver vi de nødvendige leveringsoplysninger (f.eks. navn, adresse og eventuel besked til sælgeren) til den sælger, hvis produkter du har købt, så sælgeren kan behandle og levere ordren.
Vi behandler fortsat disse oplysninger som led i drift af platformen, herunder til ordrehåndtering, kundeservice, bogføring, forebyggelse af misbrug og opfyldelse af vores retlige forpligtelser.
Sælgeren behandler de modtagne oplysninger som selvstændig dataansvarlig i det omfang, det er nødvendigt for at ekspedere og gennemføre ordren.
4.4 Google Analytics via Google Tag Manager
Vi anvender Google Analytics 4 (Google LLC, USA) til at analysere, hvordan besøgende bruger vores website. Google Analytics placeres via Google Tag Manager og aktiveres kun med dit samtykke. Oplysninger om din brug af sitet (herunder anonymiseret IP-adresse, sidevisninger og adfærd) sendes til Googles servere i USA. Overførsel sker på grundlag af standardkontraktbestemmelser.
Du kan til enhver tid trække dit samtykke tilbage via vores cookiebanner. Retsgrundlag: Artikel 6, stk. 1, litra a – samtykke.
4.5 Meta Pixel via Google Tag Manager
Vi anvender Meta Pixel (Meta Platforms, Inc., USA) til markedsførings- og målretningsformål på Facebook og Instagram. Meta Pixel placeres via Google Tag Manager og aktiveres kun med dit samtykke. Oplysninger om dine handlinger på vores website kan sendes til Metas servere i USA. Overførsel sker på grundlag af standardkontraktbestemmelser.
Meta Platforms, Inc. agerer som selvstændig dataansvarlig for de oplysninger, der behandles til Metas egne formål. Se Metas privatlivspolitik på facebook.com/privacy/policy. Retsgrundlag: Artikel 6, stk. 1, litra a – samtykke.
4.6 Instagram – butiksintegration (sælgere)
Sælgere kan vælge at tilknytte deres Instagram-konto til deres butik for at vise Instagram-indhold. I den forbindelse lagrer vi et adgangstoken udstedt af Meta/Instagram. Tokenet bruges udelukkende til at hente og vise offentligt Instagram-indhold på sælgerens butiksside. Visning af indhold sker kun i det omfang at sælger aktivt vælger at dele indhold fra Haandwerk på instragram via haandwerk.dk